Tab dig hurtigt med løb

I weekenden var jeg på en løbetur med en gammel kammerat. Vi har løbet on-off sammen i mange år, men er først for alvor kommet igang igen indenfor de sidste måneder. Thomas har gennem en årrække taget rigtigt meget på, hvilket har tærret på motivationen. Efter et par halvhjertede forsøg besluttede han sig endelige i januar for at få gjort noget ved det. Herunder på min første rigtige løbevideo kan du høre lidt om resultatet.



De bedste Løbe Apps

Flere og flere gør det - løber med deres smartphone. Jeg gør også og det er der helt utroligt mange gode grunde til. Der er også enkelte dårlige, men mere om det i et andet indlæg en anden gang. Dette indlæg handler om det bedste af det bedste indenfor apps til løb og herunder kommer mine tre favoritter.

Endomondo
Endomondo er den jeg bruger til dagligt. Første gang jeg installerede app'en var jeg ikke specielt imponeret over funktionaliteten, men det faktum at Endomondo er udviklet af danskere har gjort, at det er min foretrukne. Siden app'en blev lanceret er der sket helt vildt meget og det er i dag noget nær den perfekte træningsmakker at have med sig på armen eller i lommen. Gør dig selv den tjeneste at købe pro-versionen. Opdateringer er herefter gratis og så er du sikker på at kunne udnytte det komplette udvalg af fede features.
I Endomondos seneste opdatering af look and feel nået nye højder så Endomondo i dag også fremstår som den flotteste løbeapp.


På App Store har Endomondo hele 3.408 flotte anmeldelser.


RunKeeper
Den uden sammenligning mest kendte løbeapp på markedet er RunKeeper. Det er også en af de ældste og mest gennemførte. På mange måder minder Endomondo og RunKeeper i dag så meget om hinanden, at det er lidt et spørgsmål om smag og behag.
Selve opsætningen af RunKeeper er super let og den har en fed feature med at sætte personlige mål. Enkelte steder i app'en er lidt mere rodet end for eksempel Endomondo, men igen det er virkelig et spørgsmål om hvad man er til.


På App Store har RunKeeper på nuværende tidspunkt 584 fantastiske vurderinger.


Nike+ Running
Nike har endnu ikke helt nået samme niveau som Endomondo og RunKeeper og det skyldes at de har fokuseret meget på den noget nær forældede "+" teknologi, der mere eller mindre er overflødig med dagens gps-telefoner. Designet er fantastiske flot på Nike+, men teknisk er de stadig lidt bagefter. Om de bliver ved at at udvikle app'en er for mig at se lidt usikkert. Det er nok mere sandsynligt at de teamer op med en af de meget bedre løbeapps på markedet og på den måde får bedre fat i deres målgruppe. Ejer man + enheden og løbe i sko der understøtter, jamen så er der god grund til at bruge Nike+ Running app'en, da du også får mulighed for at tracke indendørs.



På App Store har Nike+ Running 230 udemærket anmeldelser.