Blog om løb med videoer, erfaringer, løbeguides, bøger om løb, tips og tricks for løbere, anmeldelser og tests af løbesko, løbetøj og løbeudstyr. Alt sammen så du kan blive en bedre løber.
Viser opslag med etiketten Haruki Murakami. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Haruki Murakami. Vis alle opslag
I det mindste gik han aldrig
"I det mindste gik han aldrig" er endnu et citat fra min yndlings-løbebog "Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe" af Haruki Murakami. Det er teksten han gerne vil have på sin gravsten for han har sat en stor ære i aldrig at begynde at gå når han deltager i et løb, uanset hvor smadret han end måtte være.
Det motto huskede jeg på efter 5 km på gårsdagens træning. Ved 5 km kunne jeg mærke at jeg løb med for høj intensitet i forhold til varmen og den planlagte distance. Skaden var sket - det vidste jeg, men besluttede samtidig at jeg ikke vil begynde at gå når kræfterne slap op. Det skete efter 7 km, hvor jeg følte mig dehydreret og min krop skreg på at jeg skulle stoppe og gå hjem. Viljen fik mig hele vejen hjem i løb (i alt ca. 10 km).
Hvad taler jeg om?
Bloggen du besøger hedder "Jeg taler om at løbe". Det gør den både af åbenlyse årsager, men titlen er også en hilsen til min yndlingsforfatter og langdistanceløber Haruki Murakami afbilledet ovenfor. Haruki Murakami har skrevet den fremragende biografi Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe.
Alt efter hvor du lægger trykket i sætningen "Jeg taler om at løbe", får den ny betydning og danner nye associationer. Jeg taler om at løbe, når jeg f.eks. anmelder litteratur om at løbe. Jeg taler om at løbe, når jeg beretter fra en udfordrende løbeoplevelse. Jeg taler om at løbe, når jeg småfilosoferer over, hvad det at løbe betyder for mig.
Jeg synes der bliver talt for lidt om løb, og hold dig endelig ikke tilbage med at deltage på bloggen.
Abonner på:
Opslag (Atom)
