Viser opslag med etiketten Forfodsløb. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Forfodsløb. Vis alle opslag

inov-8 f-lite 195 test


Forfodsløb forever!

Det er efterhånden en del år siden jeg læste den fremragende løbebog "Born to run" skrevet af Christopher McDougall. Bogen havde fået min bror til at ændre løbestil. Han havde gennem mange år haft problemer med knæene og faldt over den "nye" løbestil, hvor man ikke lander på hælen, men i stedet både sætter fra og ender på forfoden eller mellemfoden. Det ændrede alt. Væk var hans smerter, der kom mere og mere fart i benene og endnu vigtigere - hans løbeglæde blev mangedoblet.

Jeg har aldrig haft problemer med skader. Jeg har derfor heller ikke fundet hællanding problematisk. Alligevel læste jeg "Born to run" og det gav faktisk meget god mening, at hællanding og det stød man får op igennem benet ikke kunne være sundt. Noget af det der virkelig gav mig lyst til, at prøve forfodsløb (og barfodsløb) af var den øgede løbeglæde, der skulle være en naturlig virkning af at få mere føling med underlaget.

Jeg har aldrig fortrudt, at jeg skiftede til denne mere naturlige løbestil. Jo, de første 5 uger, hvor jeg virkelig havde ondt i lægmusklerne. Men da jeg kom forbi det punkt, så var der ingen vej tilbage. Faktisk testede jeg et par klassiske Nike Structure (nogle af de absolut bedst sælgende løbesko i verden) et par måneder efter, at min løbestil var ændret. Det gør jeg aldrig igen. Når først man er blevet vant til at mærke underlaget gennem skoene, så er det svært at forstå, at man nogensinde kunne ønske sig andet.

Nye løbesko

For mig er det altid lidt en overvindelse at skifte løbesko. I mange år løb jeg fast i Nike Structure, men når man løber forfodsløb, så er markedet pludselig mere åben. Der er ikke den samme religion omkring brands. Det er ikke længere en duel mellem Nike eller Assics. Det er blevet muligt for rigtig mange mærker, at komme ind på løbemarkedet, ligesom enkelte nye producenter har set dagens lys.

inov-8 er en af de virksomheder, der har satset benhårdt på at lave løbesko specielt designet til forfodsløb og jeg har ENDELIG fået fat på et par af slagsen.

Løbeskoen har jeg fra RunForest og modellen hedder f-lite 195.


I går testede jeg dem forsigtigt på en 5 km asfalttur. Det er min erfaring, at nye løbesko belaster benmusklerne på nye måder, og derfor bør man (det er ikke altid jeg husker det) starte meget stille og roligt ud på den første løbetur. Jeg optog en video under løbeturen. Desværre virkede lyden kun på den del af videoen, hvor jeg var færdig med turen og kommer med en foreløbig konklusion på testen, men ok det er vel også det vigtigste.


Sidste sommer skiftede jeg også løbesko, hvor jeg gik jeg fra de meget behagelige Brooks med god stødafdæmpning, til den mere jordnære Nike Free 5.0. Jeg skiftede egentlig kun fordi mine Brooks sko blev stjålet på en ferie, og i Skagen kunne jeg ikke købe Brooks. Efter første testløb i Nike Free var jeg da også overbevist om, at det aldrig ville gå, når jeg måneden efter skulle løbe H.C. Andersen Marathon. Mine lægmuskler var hårdt belastet af den endnu mere neutrale løbestil. Det hele rettede sig dog efter få løbeture og det samme forventer jeg sker denne gang, hvor generne er langt færre og fornøjelsen med mine nye inov-8 f-lite 195 altoverskyggende.

Født til Løb af Christopher McDougall

Køb Født til Løb billigt her
For ca. et halvt år siden læste jeg "Born to Run" af Christopher McDougall. Jeg læste den på engelsk og det er den bedste løbebog jeg har læst - et fantastisk eventyr.

Nu kommer den på dansk og hvis du ikke allerede har den engelske udgave stående på hylden blandt dit løbelitteratur, så skal du forære dig selv den danske udgave med titlen "Født til Løb".

Født til Løb kan købes billigt her


FØDT TIL LØB er et storslået eventyr, der begynder med et simpelt spørgsmål: Hvorfor gør min fod ondt? I sin søgen efter et svar sætter Christopher McDougall sig for at finde Mexicos Tarahumara-indianere, verdens bedste distanceløbere, som kan løbe flere hundrede kilometer uden pauser og tilmed nyde hvert et minut.

At løbe uden løbesko er den nyeste trend, men Tarahumara'erne har gjort det i flere århundreder og høster fordelene ved det. McDougall tester ideen og tager os med på sin rejse fra de mest avancerede laboratorier på Harvard til bjergtoppe og dale, hvor et stigende antal ultraløbere presser sig selv til det yderste. Og han finder sin egen indre ultra-atlet, da han prøver kræfter med stammen, som næsten udelukkende løber barfodet, i et hæsblæsende 80km-løb gennem Kobberdalen i Mexico.
FØDT TIL LØB er en eftertænksom udforskning af menneskets ældgamle stræben og vil få dig til at indse, at nøglen til lykke måske ikke er længere væk end dine fødder.

Anmeldelser 
En hyldest til glæden ved løb
Washington Post

Ikke bare en traditionel bog til løbere, men til enhver som har drømt om at vove sig uden for deres tryghedszone.
TIM BUTCHER forfatter til Blood River

Opnår følelsen af den ultimative lykke, som løbere - ofte oplever midt i et endeløst løb.
SIMON KUPER Financial Times

Ganske enkelt den bedste bog, du nogensinde kommer til at læse om at løbe - den er fantastisk - og fantastisk livsbekræftende. 
LLOYD BRADLEY forfatter til The Rough Guide to Running

Om Christopher McDougall
Forfatter Christopher McDougall er tidligere krigskorrespondent for The Associated Press og er nu medredaktør på Men's Health. Han har skrevet for Esquire, The New York Times, Outside og Men's Journal. Han løber selv blandt Amish-folkets landsteder rundt omkring hans hjem i det landlige Pennsylvania.

Bogen er i øvrigt oversat af: Jacob Giese

Født til Løb kan købes billigt her