Løb udenfor sæsonen


Som løber er der ikke noget der hedder "udenfor sæsonen". Jeg elsker at løbe, og det betyder at jeg løber året rundt, uanset vind, vejr og sæson.

Selvom der bliver færre af slagsen, så møder jeg indimellem stadig andre løbere, der enten trapper ned i træningsmængde eller helt stopper, når det bliver vinter. Personligt løber jeg bedre og hurtigere, efterhånden som temperaturen falder i vinterhalvåret. Det føles simpelthen bedre, når varmen ikke presser sig på, og der er ikke noget det slår en frisk løbetur i nyfalden sne.

Den anden dag var jeg på min første løbetur efter sommeren, hvor jeg tænkte, at jeg hellere måtte have lys på. Det var sidst på eftermiddagen, og jeg vidste ikke hvor lang min tur ville blive. Jeg løb ud af den skønne natursti i Silkeborg, og havde ikke på forhånd besluttet, hvor langt jeg ville løbe eller hvilken rute jeg skulle løbe hjemad. Jeg vidste dog, at hvis lyset foroven ikke var med mig på hele turen, så ville det blive nødvendig med en lygte, i tilfælde af at jeg valgte at løbe hjem ad samme vej, som jeg var kommet ud. Naturstien er hverken krævende teknisk eller kuperet, men der kan være ret mørkt. Samtidig har jeg før oplevet næsten at blive kørt ned af en mtb-rytter, der simpelhen ikke nåede at se mig i tide. Derfor havde jeg på denne tur min mindste pandelampe (petzl e+lite) monteret på min løbekasket.






Jeg fik godt nok ikke brug for lygten, da jeg valgte at løbe på cykelsti langs hovedvejen tilbage mod Silkeborg centrum, men hold op, hvor det hurtigt bliver mørkere og mørkere i denne tid. Jeg glæder mig allerede til løbeturene til maj, hvor jeg skal en tur til Toscana. Løbeskoene er altid med mig på ferie - det er en oplevelse jeg ikke vil være foruden.