Anmeldelse af Maxim XL Proteinbar med 25 gram protein


Tilbage i juni måned blev jeg kontaktet af et PR-bureau, der spurgte om jeg ville teste Maxims nye serie af kosttilskud specielt designet til løbere. Selvfølgelig ville jeg det :) Pakken med energidrikke, proteinbarer og proteinpulver kom i sidste uge og jeg er nu klar med den første anmeldelse.

Det er godt nok længe siden jeg har benyttet kosttilskud såsom proteinpulver for at øge min muskelmasse eller restituere hurtigere. Da jeg var yngre styrketrænede jeg meget og her havde jeg stor succes med proteinshakes efter træning. I dag kan jeg ikke finde tiden til body building og derudover er jeg langt mere passioneret omkring mit løb. Når det endelige sker at jeg har proteinpulver i huset, så er det for at give mere fylde og næring til hjemmelavet smoothies.

Til gengæld sker det ofte at jeg snupper en protein bar efter en længere løbetur, for på den måde hurtigt at tanke den bedste form for energi kroppen skriger på - velvidende at det sagtens kunne gøres gennem normal kost. Det er bare ikke altid jeg har lyst til fire-fem æg umiddelbart efter 20 km i løbeskoene. Så er det bare sjovere med en proteinbar der smager af chokolade.

→ Find online butik med Maxim Proteinbarer her

Dette bliver som sagt mit første indlæg i en serie af anmeldelser og tests af Maxims produkter og denne første gang har jeg smagt på deres XL protein bar med 25 gram protein. Proteinbaren er designet til at opbygge muskelmasse og styrke pga. det høje indhold af protein. I min bog er det dog også perfekt efter en lang løbetur, hvor i hvert fald min appetit er på nulpunktet i nogle timer efter jeg er kommet hjem. En god proteinbar kan altid klemmes ned og når jeg gør det oplever jeg ofte, at mit humør og energiniveau lynhurtigt er tilbage tæt på normalen - også selvom det har været en hård træningsession.

Maxim XL Proteinbar

Maxims XL Proteinbar med chokoladesmag har det rigtige indhold af proteiner. 25 gram eller ca. 30% er helt perfekt. Til gengæld blev jeg noget overrasket over at læse, at baren indholder hele 30 gram sukker ud af de 82 gram. Det ligger i den høje ende for proteinbarer og er med til at sende kalorieindholdet op på 322 kcal eller 3,93 kcal pr. gram. Det er næsten lige så meget som en Mars bar, der indeholder 4,52 kcal pr. gram og bestemt ikke noget er jeg kan anbefale i forbindelse med kaloriefattig slankekur eller sund kostplan. Efter en lang løbetur betyder det naturligvis mindre.

Da jeg tog en bid af proteinbaren blev jeg positiv overrasket over en knasende sprød konsistens og en lækker smag af chokolade. Bismagen fra det høje proteinindhold kom dog hurtigt og her en time efter min sidste bid proteinbar, har jeg stadig en grim jernsmag i munden. Lidt ærgerligt.

Flere Maxim anmeldelser er på vej. Jeg glæder mig allerede.

Løb med børn - 400 meter løbebane

Det gælder om at være lidt kreativ for at få familieliv og motionsløb til at harmonere. Så længe børne er små og ikke kan være alene hjemme, kan man selvfølgelig altid vente til ungerne er puttet. Men der er nu også noget fedt ved at løbe mens himlen er lys. Er man heldig kan man endda få lidt solenergi ind i systemet - det er guld værd!

Hvad gør man så for at få ungerne med på idéen? Har du små børn skal de i en babyjogger. Er dine børn store vil de have godt af at komme med på løbeturen. Min søn Marcus er 6 år og kan snart selv løbe med. Indtil da følger han gladeligt med på sin cykel - især efter at han har fået en splinterny mountain bike i fødselsdagsgave. I weekenden havde jeg ham med på det lokale atletikstadion.


Aaargghhh hvad sker der for startbilledet!!!! Hvordan ændrer jeg det?

Løb dig til mindre stress og irritation

Du kender det sikkert. En diskussion derhjemme med børnene, din partner, familiemedlem eller ven har gjort dig i dårligt humør. Diskussionen er kommet ud af kontrol, hvor selve emnet for debatten pludselig synes mindre vigtigt end hvem der har de bedste argumenter og bør få ret. Du rynker i panden, mundvigen peger ned ad og det hele virker urimeligt. En lille stemme inde bagved prøver at komme til orde. Stemmen prøver at få dig til at opgive den latterlige diskussion, acceptere at du og dine nærmeste godt kan have forskellige meninger og kommer videre med livet. Men det er SÅ svært at give slip.

Når jeg ikke selv kan komme ud af denne sindsstemning, så er det godt at fruen kan give mig et spark i den rigtige retning - også selvom det er vildt provokerende i øjeblikket :)


Løb med børn

Hvis du ligesom jeg har en travl hverdag, og ikke tilhører de 8% af den danske befolkning der har mulighed for at motionere i arbejdstiden, ja så gælder det om at finde de små smuthuller der gør en ekstra løbetur mulig. Hvis vejret tillader det (og det gør det næsten altid) så er det en rigtig god mulighed at tage dine børn med på løbetur.


Ungerne elsker at røre sig og være med i det du laver - uanset om det er at slå græs, vaske bil eller løbeturen. Udnyt det og skaf dig eventuelt det udstyr der er nødvendigt for at det kan lade sig gøre. Er du så heldig at dine børn er store nok til selv at løbe 5 km er en familie løbetur lørdag morgen helt oplagt. Hvis ikke, kan du ligesom jeg gør lade knægten cykle ved siden af og det kan typisk lade sig gøre i 5-7 kilometer inden de små ben og arme bliver trætte.

Værd at huske når du løber med børn:

  • Hav altid vand med på turen
  • Sæt et tempo der passer til barnet
  • Vær OK med afstikkere og pauser
  • Lad barnet følge med i hvor langt og hurtigt I løber
  • Ros dit barn efter turen og giv et "High Five"
Hvad gør du for at få løbet mere i din hverdag?

Sådan får du løbet mere i hverdagen


Et tema jeg vil vende tilbage til ofte på min løbeblog handler om, hvordan du får mere tid til at løbe i en travl hverdag.

Emnet er naturligvis stærkt motiveret af min egen situation, hvor jeg hele tiden forsøger at finde huller i en fortravlet dagligdag til lige at snige en kort eller længere løbetur ind.

10 eksempler på hvad jeg arbejder med for at få løbet mere:

  1. Foretag småindkøb i løb
  2. Løb efter chokoladen
  3. Anvend en babyjogger
  4. Løb til jobbet
  5. Tag børnene med på løbeturen
  6. Sluk for TV'et og få løbet mere
  7. Løb i forbindelse med familiebesøg
  8. Lav en løbeaftale
  9. Skab en vane gennem ritualer
  10. Hav et minimum 3 løbedage om ugen
Hvad gør du for at få motioneret nok i din hverdag?

Tab dig hurtigt med løb

I weekenden var jeg på en løbetur med en gammel kammerat. Vi har løbet on-off sammen i mange år, men er først for alvor kommet igang igen indenfor de sidste måneder. Thomas har gennem en årrække taget rigtigt meget på, hvilket har tærret på motivationen. Efter et par halvhjertede forsøg besluttede han sig endelige i januar for at få gjort noget ved det. Herunder på min første rigtige løbevideo kan du høre lidt om resultatet.



De bedste Løbe Apps

Flere og flere gør det - løber med deres smartphone. Jeg gør også og det er der helt utroligt mange gode grunde til. Der er også enkelte dårlige, men mere om det i et andet indlæg en anden gang. Dette indlæg handler om det bedste af det bedste indenfor apps til løb og herunder kommer mine tre favoritter.

Endomondo
Endomondo er den jeg bruger til dagligt. Første gang jeg installerede app'en var jeg ikke specielt imponeret over funktionaliteten, men det faktum at Endomondo er udviklet af danskere har gjort, at det er min foretrukne. Siden app'en blev lanceret er der sket helt vildt meget og det er i dag noget nær den perfekte træningsmakker at have med sig på armen eller i lommen. Gør dig selv den tjeneste at købe pro-versionen. Opdateringer er herefter gratis og så er du sikker på at kunne udnytte det komplette udvalg af fede features.
I Endomondos seneste opdatering af look and feel nået nye højder så Endomondo i dag også fremstår som den flotteste løbeapp.


På App Store har Endomondo hele 3.408 flotte anmeldelser.


RunKeeper
Den uden sammenligning mest kendte løbeapp på markedet er RunKeeper. Det er også en af de ældste og mest gennemførte. På mange måder minder Endomondo og RunKeeper i dag så meget om hinanden, at det er lidt et spørgsmål om smag og behag.
Selve opsætningen af RunKeeper er super let og den har en fed feature med at sætte personlige mål. Enkelte steder i app'en er lidt mere rodet end for eksempel Endomondo, men igen det er virkelig et spørgsmål om hvad man er til.


På App Store har RunKeeper på nuværende tidspunkt 584 fantastiske vurderinger.


Nike+ Running
Nike har endnu ikke helt nået samme niveau som Endomondo og RunKeeper og det skyldes at de har fokuseret meget på den noget nær forældede "+" teknologi, der mere eller mindre er overflødig med dagens gps-telefoner. Designet er fantastiske flot på Nike+, men teknisk er de stadig lidt bagefter. Om de bliver ved at at udvikle app'en er for mig at se lidt usikkert. Det er nok mere sandsynligt at de teamer op med en af de meget bedre løbeapps på markedet og på den måde får bedre fat i deres målgruppe. Ejer man + enheden og løbe i sko der understøtter, jamen så er der god grund til at bruge Nike+ Running app'en, da du også får mulighed for at tracke indendørs.



På App Store har Nike+ Running 230 udemærket anmeldelser.