Blog om løb med videoer, erfaringer, løbeguides, bøger om løb, tips og tricks for løbere, anmeldelser og tests af løbesko, løbetøj og løbeudstyr. Alt sammen så du kan blive en bedre løber.
AfterShokz Trekz Titanium test
Det er meget forskelligt, hvordan vi hver især har det med at løbe med musik eller anden "støj" i ørerne. Personligt synes jeg i perioder det kan være rigtig fedt, at løbe med musik for fulde skrald. Andre gange nyder jeg at lytte til et interessant podcast, men som oftest løber jeg uden anden lyd end det, som natur, trafik og min egen krop har at tilbyde. Jeg holder af, at høre og følge min egen vejrtrækning, og bruger lyden til at skrue op og ned for tempo.
Når jeg løber med høretelefoner, så generer de mig ofte. De sidder næsten altid dårligt på mine ører, falder ud eller skal rettes på. Det er nok det værste ved løbehøretelefoner - de passer mig virkelig dårligt. Nike lavede i samarbejde med Philips på et tidspunkt nogle rigtig gode af slagsen, der gik bag nakken. Ledningen gik så ned ad ryggen, og selve ørepropperne sluttede godt til i ørerne, hvor den elastiske bøjle gjorde, at de sad i spænd. De havde dog et stort minus... De gik ret let i stykker. Jeg nåede at have 3 par, inden de udgik af produktion. Siden har jeg prøvet utallige høretelefoner med propper og bøjle om ørene, og i starten går det meget godt, men når først jeg begynder at svede eller får fart på, så begynder høretelefoner at drille, sidde skævt og falde ud af ørerne. Det irriterer mig helt vildt!
Here comes the sun
Jeg har netop erhvervet mig et par AfterShokz Trekz Titanium høretelefoner. De er trådløse (slut med ledning der går i stykker), og fungerer via Bluetooth. De sidder bag nakken i en bøjle ala mine gamle Nike høretelefoner og er faktisk nogenlunde samme farve :) Det som gør AfterShokz Trekz Titanium specielt interessante er måden, hvorpå de leverer lyden. I stedet for at have ørepropper der går ind i ørene eller "bøffer" der sidder uden på ørene, så sendes lyden direkte gennem kindbenet og ind i øregangen. Det fungerer forbavsende godt, og gør samtidig at jeg kan følge med i andre lyde omkring mig. Lyden er selvfølgelig ikke lige så god, som store lukkede høretelefoner, men det gør ikke spor, når jeg løber. De leverer ok god lyd, men i denne sammenhæng er det vigtigste, at de sidder perfekt. Udover at spille musik, så fungerer AfterShokz også som headset. Det vil sige, at jeg kan besvare et mobilopkald mens jeg er i løb, uden at fedte med min iPhone. Der er to mikrofoner indbygget, og et indgående opkald kan besvares ved et klik på en knap på siden af høretelefonerne. Headset-delen fungerer også rigtig godt - også i alle mulige sammenhænge der ikke har noget med løb at gøre.
Mere om Trekz Titanium kommer snart...
Løb udenfor sæsonen
Som løber er der ikke noget der hedder "udenfor sæsonen". Jeg elsker at løbe, og det betyder at jeg løber året rundt, uanset vind, vejr og sæson.
Selvom der bliver færre af slagsen, så møder jeg indimellem stadig andre løbere, der enten trapper ned i træningsmængde eller helt stopper, når det bliver vinter. Personligt løber jeg bedre og hurtigere, efterhånden som temperaturen falder i vinterhalvåret. Det føles simpelthen bedre, når varmen ikke presser sig på, og der er ikke noget det slår en frisk løbetur i nyfalden sne.
Den anden dag var jeg på min første løbetur efter sommeren, hvor jeg tænkte, at jeg hellere måtte have lys på. Det var sidst på eftermiddagen, og jeg vidste ikke hvor lang min tur ville blive. Jeg løb ud af den skønne natursti i Silkeborg, og havde ikke på forhånd besluttet, hvor langt jeg ville løbe eller hvilken rute jeg skulle løbe hjemad. Jeg vidste dog, at hvis lyset foroven ikke var med mig på hele turen, så ville det blive nødvendig med en lygte, i tilfælde af at jeg valgte at løbe hjem ad samme vej, som jeg var kommet ud. Naturstien er hverken krævende teknisk eller kuperet, men der kan være ret mørkt. Samtidig har jeg før oplevet næsten at blive kørt ned af en mtb-rytter, der simpelhen ikke nåede at se mig i tide. Derfor havde jeg på denne tur min mindste pandelampe (petzl e+lite) monteret på min løbekasket.
Jeg fik godt nok ikke brug for lygten, da jeg valgte at løbe på cykelsti langs hovedvejen tilbage mod Silkeborg centrum, men hold op, hvor det hurtigt bliver mørkere og mørkere i denne tid. Jeg glæder mig allerede til løbeturene til maj, hvor jeg skal en tur til Toscana. Løbeskoene er altid med mig på ferie - det er en oplevelse jeg ikke vil være foruden.
inov-8 f-lite 195 test
Forfodsløb forever!
Det er efterhånden en del år siden jeg læste den fremragende løbebog "Born to run" skrevet af Christopher McDougall. Bogen havde fået min bror til at ændre løbestil. Han havde gennem mange år haft problemer med knæene og faldt over den "nye" løbestil, hvor man ikke lander på hælen, men i stedet både sætter fra og ender på forfoden eller mellemfoden. Det ændrede alt. Væk var hans smerter, der kom mere og mere fart i benene og endnu vigtigere - hans løbeglæde blev mangedoblet.
Jeg har aldrig haft problemer med skader. Jeg har derfor heller ikke fundet hællanding problematisk. Alligevel læste jeg "Born to run" og det gav faktisk meget god mening, at hællanding og det stød man får op igennem benet ikke kunne være sundt. Noget af det der virkelig gav mig lyst til, at prøve forfodsløb (og barfodsløb) af var den øgede løbeglæde, der skulle være en naturlig virkning af at få mere føling med underlaget.
Jeg har aldrig fortrudt, at jeg skiftede til denne mere naturlige løbestil. Jo, de første 5 uger, hvor jeg virkelig havde ondt i lægmusklerne. Men da jeg kom forbi det punkt, så var der ingen vej tilbage. Faktisk testede jeg et par klassiske Nike Structure (nogle af de absolut bedst sælgende løbesko i verden) et par måneder efter, at min løbestil var ændret. Det gør jeg aldrig igen. Når først man er blevet vant til at mærke underlaget gennem skoene, så er det svært at forstå, at man nogensinde kunne ønske sig andet.
Nye løbesko
For mig er det altid lidt en overvindelse at skifte løbesko. I mange år løb jeg fast i Nike Structure, men når man løber forfodsløb, så er markedet pludselig mere åben. Der er ikke den samme religion omkring brands. Det er ikke længere en duel mellem Nike eller Assics. Det er blevet muligt for rigtig mange mærker, at komme ind på løbemarkedet, ligesom enkelte nye producenter har set dagens lys.
inov-8 er en af de virksomheder, der har satset benhårdt på at lave løbesko specielt designet til forfodsløb og jeg har ENDELIG fået fat på et par af slagsen.
Løbeskoen har jeg fra RunForest og modellen hedder f-lite 195.
I går testede jeg dem forsigtigt på en 5 km asfalttur. Det er min erfaring, at nye løbesko belaster benmusklerne på nye måder, og derfor bør man (det er ikke altid jeg husker det) starte meget stille og roligt ud på den første løbetur. Jeg optog en video under løbeturen. Desværre virkede lyden kun på den del af videoen, hvor jeg var færdig med turen og kommer med en foreløbig konklusion på testen, men ok det er vel også det vigtigste.
Sidste sommer skiftede jeg også løbesko, hvor jeg gik jeg fra de meget behagelige Brooks med god stødafdæmpning, til den mere jordnære Nike Free 5.0. Jeg skiftede egentlig kun fordi mine Brooks sko blev stjålet på en ferie, og i Skagen kunne jeg ikke købe Brooks. Efter første testløb i Nike Free var jeg da også overbevist om, at det aldrig ville gå, når jeg måneden efter skulle løbe H.C. Andersen Marathon. Mine lægmuskler var hårdt belastet af den endnu mere neutrale løbestil. Det hele rettede sig dog efter få løbeture og det samme forventer jeg sker denne gang, hvor generne er langt færre og fornøjelsen med mine nye inov-8 f-lite 195 altoverskyggende.
Anmeldelse af Maxim Protein Boost færdigdrik med vaniliesmag og 50 gram protein
Så fik jeg testet det næste produkt fra Maxims nye serie af kosttilskud. På billedet ses bassen, der er en proteindrik med hele 50 gram protein. Tak for kaffe!
I mit sidste indlæg skrev jeg (ikke specielt begejstret) om Maxims XL proteinbar, der ikke faldt i min smag, men denne gang er det en helt anden og overraskende positiv oplevelse jeg har haft. Protein Boost proteindrikken fra Maxim med smooth vanilla smag er en rigtig lækker sag. Den smager virkelig godt og har ikke den grimme eftersmag, man nogen gange mødes af efter at have indtaget denne type produkt. Samtidig er den kulhydratfattig, har ingen fedt og et sukkerniveau der er helt acceptabel.
De to proteindunke jeg havde var hurtigt væk, ikke mindst fordi både fruen og mindste-prinsen begge var helt tosset med smagen.
→ Find onlinebutik med Maxim Proteindrikke her
Anmeldelse af Maxim XL Proteinbar med 25 gram protein
Tilbage i juni måned blev jeg kontaktet af et PR-bureau, der spurgte om jeg ville teste Maxims nye serie af kosttilskud specielt designet til løbere. Selvfølgelig ville jeg det :) Pakken med energidrikke, proteinbarer og proteinpulver kom i sidste uge og jeg er nu klar med den første anmeldelse.
Det er godt nok længe siden jeg har benyttet kosttilskud såsom proteinpulver for at øge min muskelmasse eller restituere hurtigere. Da jeg var yngre styrketrænede jeg meget og her havde jeg stor succes med proteinshakes efter træning. I dag kan jeg ikke finde tiden til body building og derudover er jeg langt mere passioneret omkring mit løb. Når det endelige sker at jeg har proteinpulver i huset, så er det for at give mere fylde og næring til hjemmelavet smoothies.
Til gengæld sker det ofte at jeg snupper en protein bar efter en længere løbetur, for på den måde hurtigt at tanke den bedste form for energi kroppen skriger på - velvidende at det sagtens kunne gøres gennem normal kost. Det er bare ikke altid jeg har lyst til fire-fem æg umiddelbart efter 20 km i løbeskoene. Så er det bare sjovere med en proteinbar der smager af chokolade.
→ Find online butik med Maxim Proteinbarer her
Dette bliver som sagt mit første indlæg i en serie af anmeldelser og tests af Maxims produkter og denne første gang har jeg smagt på deres XL protein bar med 25 gram protein. Proteinbaren er designet til at opbygge muskelmasse og styrke pga. det høje indhold af protein. I min bog er det dog også perfekt efter en lang løbetur, hvor i hvert fald min appetit er på nulpunktet i nogle timer efter jeg er kommet hjem. En god proteinbar kan altid klemmes ned og når jeg gør det oplever jeg ofte, at mit humør og energiniveau lynhurtigt er tilbage tæt på normalen - også selvom det har været en hård træningsession.
Maxim XL Proteinbar
Maxims XL Proteinbar med chokoladesmag har det rigtige indhold af proteiner. 25 gram eller ca. 30% er helt perfekt. Til gengæld blev jeg noget overrasket over at læse, at baren indholder hele 30 gram sukker ud af de 82 gram. Det ligger i den høje ende for proteinbarer og er med til at sende kalorieindholdet op på 322 kcal eller 3,93 kcal pr. gram. Det er næsten lige så meget som en Mars bar, der indeholder 4,52 kcal pr. gram og bestemt ikke noget er jeg kan anbefale i forbindelse med kaloriefattig slankekur eller sund kostplan. Efter en lang løbetur betyder det naturligvis mindre.
Da jeg tog en bid af proteinbaren blev jeg positiv overrasket over en knasende sprød konsistens og en lækker smag af chokolade. Bismagen fra det høje proteinindhold kom dog hurtigt og her en time efter min sidste bid proteinbar, har jeg stadig en grim jernsmag i munden. Lidt ærgerligt.
Flere Maxim anmeldelser er på vej. Jeg glæder mig allerede.
Løb med børn - 400 meter løbebane
Det gælder om at være lidt kreativ for at få familieliv og motionsløb til at harmonere. Så længe børne er små og ikke kan være alene hjemme, kan man selvfølgelig altid vente til ungerne er puttet. Men der er nu også noget fedt ved at løbe mens himlen er lys. Er man heldig kan man endda få lidt solenergi ind i systemet - det er guld værd!
Hvad gør man så for at få ungerne med på idéen? Har du små børn skal de i en babyjogger. Er dine børn store vil de have godt af at komme med på løbeturen. Min søn Marcus er 6 år og kan snart selv løbe med. Indtil da følger han gladeligt med på sin cykel - især efter at han har fået en splinterny mountain bike i fødselsdagsgave. I weekenden havde jeg ham med på det lokale atletikstadion.
Aaargghhh hvad sker der for startbilledet!!!! Hvordan ændrer jeg det?
Hvad gør man så for at få ungerne med på idéen? Har du små børn skal de i en babyjogger. Er dine børn store vil de have godt af at komme med på løbeturen. Min søn Marcus er 6 år og kan snart selv løbe med. Indtil da følger han gladeligt med på sin cykel - især efter at han har fået en splinterny mountain bike i fødselsdagsgave. I weekenden havde jeg ham med på det lokale atletikstadion.
Aaargghhh hvad sker der for startbilledet!!!! Hvordan ændrer jeg det?
Løb dig til mindre stress og irritation
Du kender det sikkert. En diskussion derhjemme med børnene, din partner, familiemedlem eller ven har gjort dig i dårligt humør. Diskussionen er kommet ud af kontrol, hvor selve emnet for debatten pludselig synes mindre vigtigt end hvem der har de bedste argumenter og bør få ret. Du rynker i panden, mundvigen peger ned ad og det hele virker urimeligt. En lille stemme inde bagved prøver at komme til orde. Stemmen prøver at få dig til at opgive den latterlige diskussion, acceptere at du og dine nærmeste godt kan have forskellige meninger og kommer videre med livet. Men det er SÅ svært at give slip.
Når jeg ikke selv kan komme ud af denne sindsstemning, så er det godt at fruen kan give mig et spark i den rigtige retning - også selvom det er vildt provokerende i øjeblikket :)
Når jeg ikke selv kan komme ud af denne sindsstemning, så er det godt at fruen kan give mig et spark i den rigtige retning - også selvom det er vildt provokerende i øjeblikket :)
Løb med børn
Hvis du ligesom jeg har en travl hverdag, og ikke tilhører de 8% af den danske befolkning der har mulighed for at motionere i arbejdstiden, ja så gælder det om at finde de små smuthuller der gør en ekstra løbetur mulig. Hvis vejret tillader det (og det gør det næsten altid) så er det en rigtig god mulighed at tage dine børn med på løbetur.
Ungerne elsker at røre sig og være med i det du laver - uanset om det er at slå græs, vaske bil eller løbeturen. Udnyt det og skaf dig eventuelt det udstyr der er nødvendigt for at det kan lade sig gøre. Er du så heldig at dine børn er store nok til selv at løbe 5 km er en familie løbetur lørdag morgen helt oplagt. Hvis ikke, kan du ligesom jeg gør lade knægten cykle ved siden af og det kan typisk lade sig gøre i 5-7 kilometer inden de små ben og arme bliver trætte.
Værd at huske når du løber med børn:
Ungerne elsker at røre sig og være med i det du laver - uanset om det er at slå græs, vaske bil eller løbeturen. Udnyt det og skaf dig eventuelt det udstyr der er nødvendigt for at det kan lade sig gøre. Er du så heldig at dine børn er store nok til selv at løbe 5 km er en familie løbetur lørdag morgen helt oplagt. Hvis ikke, kan du ligesom jeg gør lade knægten cykle ved siden af og det kan typisk lade sig gøre i 5-7 kilometer inden de små ben og arme bliver trætte.
Værd at huske når du løber med børn:
- Hav altid vand med på turen
- Sæt et tempo der passer til barnet
- Vær OK med afstikkere og pauser
- Lad barnet følge med i hvor langt og hurtigt I løber
- Ros dit barn efter turen og giv et "High Five"
Sådan får du løbet mere i hverdagen
Et tema jeg vil vende tilbage til ofte på min løbeblog handler om, hvordan du får mere tid til at løbe i en travl hverdag.
Emnet er naturligvis stærkt motiveret af min egen situation, hvor jeg hele tiden forsøger at finde huller i en fortravlet dagligdag til lige at snige en kort eller længere løbetur ind.
10 eksempler på hvad jeg arbejder med for at få løbet mere:
- Foretag småindkøb i løb
- Løb efter chokoladen
- Anvend en babyjogger
- Løb til jobbet
- Tag børnene med på løbeturen
- Sluk for TV'et og få løbet mere
- Løb i forbindelse med familiebesøg
- Lav en løbeaftale
- Skab en vane gennem ritualer
- Hav et minimum 3 løbedage om ugen
Hvad gør du for at få motioneret nok i din hverdag?
Tab dig hurtigt med løb
I weekenden var jeg på en løbetur med en gammel kammerat. Vi har løbet on-off sammen i mange år, men er først for alvor kommet igang igen indenfor de sidste måneder. Thomas har gennem en årrække taget rigtigt meget på, hvilket har tærret på motivationen. Efter et par halvhjertede forsøg besluttede han sig endelige i januar for at få gjort noget ved det. Herunder på min første rigtige løbevideo kan du høre lidt om resultatet.
De bedste Løbe Apps
Flere og flere gør det - løber med deres smartphone. Jeg gør også og det er der helt utroligt mange gode grunde til. Der er også enkelte dårlige, men mere om det i et andet indlæg en anden gang. Dette indlæg handler om det bedste af det bedste indenfor apps til løb og herunder kommer mine tre favoritter.
Endomondo
Endomondo er den jeg bruger til dagligt. Første gang jeg installerede app'en var jeg ikke specielt imponeret over funktionaliteten, men det faktum at Endomondo er udviklet af danskere har gjort, at det er min foretrukne. Siden app'en blev lanceret er der sket helt vildt meget og det er i dag noget nær den perfekte træningsmakker at have med sig på armen eller i lommen. Gør dig selv den tjeneste at købe pro-versionen. Opdateringer er herefter gratis og så er du sikker på at kunne udnytte det komplette udvalg af fede features.
I Endomondos seneste opdatering af look and feel nået nye højder så Endomondo i dag også fremstår som den flotteste løbeapp.
På App Store har Endomondo hele 3.408 flotte anmeldelser.
RunKeeper
Den uden sammenligning mest kendte løbeapp på markedet er RunKeeper. Det er også en af de ældste og mest gennemførte. På mange måder minder Endomondo og RunKeeper i dag så meget om hinanden, at det er lidt et spørgsmål om smag og behag.
Selve opsætningen af RunKeeper er super let og den har en fed feature med at sætte personlige mål. Enkelte steder i app'en er lidt mere rodet end for eksempel Endomondo, men igen det er virkelig et spørgsmål om hvad man er til.
På App Store har RunKeeper på nuværende tidspunkt 584 fantastiske vurderinger.
Nike+ Running
Nike har endnu ikke helt nået samme niveau som Endomondo og RunKeeper og det skyldes at de har fokuseret meget på den noget nær forældede "+" teknologi, der mere eller mindre er overflødig med dagens gps-telefoner. Designet er fantastiske flot på Nike+, men teknisk er de stadig lidt bagefter. Om de bliver ved at at udvikle app'en er for mig at se lidt usikkert. Det er nok mere sandsynligt at de teamer op med en af de meget bedre løbeapps på markedet og på den måde får bedre fat i deres målgruppe. Ejer man + enheden og løbe i sko der understøtter, jamen så er der god grund til at bruge Nike+ Running app'en, da du også får mulighed for at tracke indendørs.
På App Store har Nike+ Running 230 udemærket anmeldelser.
EndomondoEndomondo er den jeg bruger til dagligt. Første gang jeg installerede app'en var jeg ikke specielt imponeret over funktionaliteten, men det faktum at Endomondo er udviklet af danskere har gjort, at det er min foretrukne. Siden app'en blev lanceret er der sket helt vildt meget og det er i dag noget nær den perfekte træningsmakker at have med sig på armen eller i lommen. Gør dig selv den tjeneste at købe pro-versionen. Opdateringer er herefter gratis og så er du sikker på at kunne udnytte det komplette udvalg af fede features.
I Endomondos seneste opdatering af look and feel nået nye højder så Endomondo i dag også fremstår som den flotteste løbeapp.
På App Store har Endomondo hele 3.408 flotte anmeldelser.
Den uden sammenligning mest kendte løbeapp på markedet er RunKeeper. Det er også en af de ældste og mest gennemførte. På mange måder minder Endomondo og RunKeeper i dag så meget om hinanden, at det er lidt et spørgsmål om smag og behag.
Selve opsætningen af RunKeeper er super let og den har en fed feature med at sætte personlige mål. Enkelte steder i app'en er lidt mere rodet end for eksempel Endomondo, men igen det er virkelig et spørgsmål om hvad man er til.
På App Store har RunKeeper på nuværende tidspunkt 584 fantastiske vurderinger.
Nike+ Running
Nike har endnu ikke helt nået samme niveau som Endomondo og RunKeeper og det skyldes at de har fokuseret meget på den noget nær forældede "+" teknologi, der mere eller mindre er overflødig med dagens gps-telefoner. Designet er fantastiske flot på Nike+, men teknisk er de stadig lidt bagefter. Om de bliver ved at at udvikle app'en er for mig at se lidt usikkert. Det er nok mere sandsynligt at de teamer op med en af de meget bedre løbeapps på markedet og på den måde får bedre fat i deres målgruppe. Ejer man + enheden og løbe i sko der understøtter, jamen så er der god grund til at bruge Nike+ Running app'en, da du også får mulighed for at tracke indendørs.
På App Store har Nike+ Running 230 udemærket anmeldelser.
Isposer til skader
Som sportsudøver får man skader. Ingen kan se sig fri, selvom nogle er mere udsat end andre. Er uheldet ude er isposer uundværlige.
I denne pakke på billedet får du 24 engangsisposer der er CE-godkendte. Isposen er perfekt til behandling af akut opståede skader - skader i musklerne, senerne, ledbånd og det bløde væv. Den lange form på isposen giver desuden mulighed for at den kan benyttes omkring en forvreden ankel.
Isposer fra Masisa Sport Medical er af absolut højeste kvalitet og betragtes blandt markedets klart bedste isposer.
Isposen virker kølende øjeblikketligt efter den "knækkes". Herefter kan isposerne holde den lave temperatur i ca. 20 minutter. Efter 20 min. vil effekten gradvist aftage.
Isposerne fra Masisa Sport benyttes af landshold og eliteklubber i både Danmark og Sverige.
Detajler om isposerne
- Kølefladen er 24 x 11 cm
- Vægten er 268 gram
- Køletiden er 100% i op til 20 minutter efter knækket og aftager løbende efterfølgende
- Pakken indeholder 24 isposer
Ramte muren efter 6 km.
I lørdags trænede jeg på ruten for 1864 Løbet ved Dybbøl Mølle i Sønderborg. Det var et meget smukt og hårdt terræn. Jeg fandt ruten via Endomondos rute-funktion og kunne følge den via kortet, samtidig med at jeg for hver kilometer fik en update på hvor meget jeg var foran i forhold til den tid som den sidste løber havde brugt på ruten.
Ruten sluttede på Kong Chr. X's bro efter ca. 6 km. Den var åben og jeg måtte pænt vente og kunne passende nye udsigten.
Født til Løb af Christopher McDougall
![]() |
| Køb Født til Løb billigt her |
Nu kommer den på dansk og hvis du ikke allerede har den engelske udgave stående på hylden blandt dit løbelitteratur, så skal du forære dig selv den danske udgave med titlen "Født til Løb".
Født til Løb kan købes billigt her
FØDT TIL LØB er et storslået eventyr, der begynder med et simpelt spørgsmål: Hvorfor gør min fod ondt? I sin søgen efter et svar sætter Christopher McDougall sig for at finde Mexicos Tarahumara-indianere, verdens bedste distanceløbere, som kan løbe flere hundrede kilometer uden pauser og tilmed nyde hvert et minut.
At løbe uden løbesko er den nyeste trend, men Tarahumara'erne har gjort det i flere århundreder og høster fordelene ved det. McDougall tester ideen og tager os med på sin rejse fra de mest avancerede laboratorier på Harvard til bjergtoppe og dale, hvor et stigende antal ultraløbere presser sig selv til det yderste. Og han finder sin egen indre ultra-atlet, da han prøver kræfter med stammen, som næsten udelukkende løber barfodet, i et hæsblæsende 80km-løb gennem Kobberdalen i Mexico.
FØDT TIL LØB er en eftertænksom udforskning af menneskets ældgamle stræben og vil få dig til at indse, at nøglen til lykke måske ikke er længere væk end dine fødder.
Anmeldelser
En hyldest til glæden ved løb
Washington Post
Ikke bare en traditionel bog til løbere, men til enhver som har drømt om at vove sig uden for deres tryghedszone.
TIM BUTCHER forfatter til Blood River
Opnår følelsen af den ultimative lykke, som løbere - ofte oplever midt i et endeløst løb.
SIMON KUPER Financial Times
Ganske enkelt den bedste bog, du nogensinde kommer til at læse om at løbe - den er fantastisk - og fantastisk livsbekræftende.
LLOYD BRADLEY forfatter til The Rough Guide to Running
Om Christopher McDougall
Forfatter Christopher McDougall er tidligere krigskorrespondent for The Associated Press og er nu medredaktør på Men's Health. Han har skrevet for Esquire, The New York Times, Outside og Men's Journal. Han løber selv blandt Amish-folkets landsteder rundt omkring hans hjem i det landlige Pennsylvania.
Bogen er i øvrigt oversat af: Jacob Giese
Født til Løb kan købes billigt her
I det mindste gik han aldrig
"I det mindste gik han aldrig" er endnu et citat fra min yndlings-løbebog "Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe" af Haruki Murakami. Det er teksten han gerne vil have på sin gravsten for han har sat en stor ære i aldrig at begynde at gå når han deltager i et løb, uanset hvor smadret han end måtte være.
Det motto huskede jeg på efter 5 km på gårsdagens træning. Ved 5 km kunne jeg mærke at jeg løb med for høj intensitet i forhold til varmen og den planlagte distance. Skaden var sket - det vidste jeg, men besluttede samtidig at jeg ikke vil begynde at gå når kræfterne slap op. Det skete efter 7 km, hvor jeg følte mig dehydreret og min krop skreg på at jeg skulle stoppe og gå hjem. Viljen fik mig hele vejen hjem i løb (i alt ca. 10 km).
Is i maven
Hvad gør du når kl. er 22, du mangler at udføre dagens træning, fruen forlanger en Magnum Gold og der er 30 grader både inde og ude... En løberygsæk, et køleelement og Endomondo sat på intervaltræning.
Det er første gang i en del år at jeg løber intervaltræning, men det skal til at være en fast del af min træning. Én gang om ugen vil jeg løbe intervaller og denne første gang valgte jeg pyramide intervaller. Pyramide intervaltræning har højintensitetsintervaller der bliver længere og så kortere. Træningen varede 22 min. og startede og sluttede med 5 min. med lav intensitet. Hård og god træning og Endomondo fortalte mig hvornår jeg skulle løbe stærkt eller langsomt. Lidt ærgerligt er det, at jeg efterfølgende ikke kan nærstudere mine intervaller med gns. hastighed under højintensitetsintervallerne, men jeg har dog data for hele løbet og kan følge min hastighed gennem hele løbet via en klikbar graf.
Nr. Vorupør til klitmø
Som kortet viser nåede jeg ikke helt til Klitmøller. Efter lidt mere end 11 km med et godt tempo og gode ben, blev jeg stukket af en bi eller hveps på tungen og måtte haste til lægen og få tjekket for allergisk reaktion. En øm tunge er heldigvis det eneste jeg døjer med nu og jeg forsøger mig nok med ruten igen på fredag.
Nr. Vorupør til Klitmøller langs Redningsvejen
I dag løber jeg langs Redningsvejen fra Nr. Vorupør til Klitmøller. I alt bliver turen ca. 15 km og en god forberedelse til Skive Løbet d. 9/9.
Billedet til højre er lånt fra "Danmarks Nationalparker". Hvis min løbetur går rigtig godt stopper jeg nok ikke for at tage mine egne billeder.
Jeg løber uden vand, men bliver mødt i Klitmøller med vand og wienerbrød :)
Billedet til højre er lånt fra "Danmarks Nationalparker". Hvis min løbetur går rigtig godt stopper jeg nok ikke for at tage mine egne billeder.
Jeg løber uden vand, men bliver mødt i Klitmøller med vand og wienerbrød :)
Abonner på:
Opslag (Atom)











